Buzz words
Drop, carbon, stack height, and fartlek -Løb er fyldt med fagtermer og kreative udtryk. Her forklarer vi nogle af de mest almindelige begreber relateret til løbesko.
Buzz words - Løbesko
2024-06-01Shoes
Drop - Angrebsvinklen.
Drop beskriver skoens angrebsvinkel og angiver højdeforskellen mellem hæl og forfod. Højden måles fra jorden til indersålen. Hvis hælen er 40 mm og forfoden 32 mm, er droppet 8 mm (40 – 32 = 8).
Det rette drop får skoen til at ”rulle” mere effektivt og giver et bedre afsæt. Hvad der er det optimale drop, er dog individuelt. På roadsko ligger droppet typisk mellem 6 og 12 mm, mens trailsko ofte har et lavere drop for at reducere muskelbelastningen i ujævnt terræn. Et drop på 0 mm giver en mere naturlig løbestil, men stiller store krav til teknikken for at undgå skader i knæ, underben og fødder.
Det kræver tid og erfaring at finde dit optimale drop – der findes ingen genvej.
Stack Height - Sålens tykkelse
Stack height beskriver afstanden fra jorden til indersålen og måles ved både hæl og forfod. En høj stack height giver mere skum og avanceret teknologi under foden, mens en lav stack height resulterer i en lettere sko med bedre kontakt til underlaget og en mere direkte løbeoplevelse.
En høj stack height (ca. 30 mm og opefter) giver plads til mere materiale, høj komfort og effektiv energi-retur. Her kan der også integreres karbonplader. Denne type sko er ofte ideelle til mængdetræning, da de tilbyder solid dæmpning og beskytter kroppen mod unødigt slid.
Lav stack height (ca. 20 mm og ned) stiller større krav til løberen. Den lavere dæmpning kombineret med eventuelt mangelfuld teknik kan belaste fod, knæ og hofte mere. Responsiviteten er også lavere. Til gengæld oplever mange løbere med god teknik, at lave sko giver en mere direkte løbefornemmelse. Valget afhænger derfor både af løbeteknik og personlig præference.
Vægt – gram på farten
Løbesko findes i mange forskellige vægtklasser. Generelt er roadsko lettere end trailsko, og jo lettere skoene er, desto lettere er det at holde et højt tempo over lange distancer. Under et 10 km-løb tager en gennemsnitsløber omkring 10.000 skridt – og ved hvert eneste skridt skal skoen løftes fra jorden, hvilket over tid svarer til en betydelig mængde “vægtløftning”.
Vægt pr. kategori
I branchen angives vægten som regel for en herresko i størrelse US9. Den opgivne vægt er den totale vægt af én sko, inklusive snørebånd og indersål.
-210 g: Racing- og intervalsko til vej
300 g: Mængdetræningssko primært til vej
300+ g: Sko med høj stabilitet og ekstra funktioner såsom vandtæthed
Gummisålen er den tungeste del af skoen, hvilket betyder, at trailsko generelt vejer mere end roadsko. Undgå dog ikke lidt ekstra vægt – mange kvalitetssko til trail ligger netop i den lidt højere vægtkategori.
Carbon – Overlegen energi-retur
Carbonplader i løbesko har været et varmt emne de seneste år. Når de er korrekt designet og bruges af en erfaren løber, giver de en enestående energi-retur, et mere effektivt afsæt og potentielt hurtigere tider.
Det kræver dog solid løbeteknik og stærk fremdrift. For begyndere og motionister kan det være vanskeligt at udnytte carbonpladens fulde potentiale.
En carbonplade i den rette kvalitet og geometri kan aflaste de store muskelgrupper i lår og baglår. Samtidig får du et mere effektivt “rul” i skridtafviklingen – forudsat korrekt løbeteknik.
For at opnå fuld effekt kræves en præcis kombination af skum, materialer og geometri. Carbon varierer meget i kvalitet, så en sko med carbonplade er ikke automatisk bedre end en traditionel model.
Bemærk: Carbon-sko med høj stack height og smal sål er sjældent velegnede til teknisk trail, da de kan føles ustabile på skråninger og ujævnt terræn.
Foam - Kraften i mellemsålen
Skum er fællesbetegnelsen for de materialer, der bruges i mellemsålen på løbesko. Der findes flere typer udviklet til forskellige behov, og området har gennemgået en markant udvikling de seneste år.
Det optimale skum er let, giver høj dæmpning og stor energi-retur – og besidder samtidig god holdbarhed. Alle producenter forsøger at ramme denne balance, men kompromiser er næsten uundgåelige.
Generelt har racersko et let skum, der giver høj energi-retur, men lav holdbarhed. Sko til mængdetræning har derimod typisk et skum, som giver god dæmpning og høj holdbarhed, men lavere energi-retur og en højere vægt.
Energi-retur beskriver materialets spændstighed og “springkraft” – hvor hurtigt det vender tilbage til sin oprindelige form (meget lig en bold, der springer tilbage, når den tabes). Høj energi-retur giver et mere effektivt afsæt, men ofte på bekostning af holdbarheden, og fungerer generelt bedst på hårdt underlag samt til racing og intervaltræning.
